Ægteparret Christina og Tony Hansen  som begge er aktive Taekwondo instruktører, er initiativtagere til stiftelsen af Taeyang Bramming Taekwondo klub.

Klubben er startet sammen med 4 venner Lone Sonneby, Sigfred Stolberg Grøn, Brian Hundebøl og Niels Peter Nielsen, som med Tony som formand danner bestyrelsen.

Klubben kommer til at træne på et fælles Børne-/Voksenhold på Bakkevejens Skole hver tirsdag og torsdag fra kl. 18.00 – 19.30.
Alle er velkomne til at møde op og prøve at træne Taekwondo fra 15/8-2019 kl. 18.00
Det er ganske gratis at prøve,  og det kræver ingen forudsætninger, der er plads til alle fra 10 år og op.
Børn og voksne træner sammen på et hold.

Instruktørerne er Christina som er gradueret sort bælte 3. Dan og Tony som er gradueret sort bælte 4. Dan.
Begge har en meget stor erfaring indenfor Taekwondo sporten, senest fra Ribe Taekwondo Klub hvor de har været aktive både som instruktører, såvel som henholdsvis kasserer og formand i mange år.
Tony opnåede i øvrigt som den første i Bramming sort bælte helt tilbage i 1979.

Bramming Taekwondo Klub hedder også ”Taeyang” som er Koreansk og betyder sol. Solen er symbolet på livet, lyset og kraften der altid giver, uden selv at reduceres.

I den nye Bramming Taekwondo Klub står vi inde for disse værdier: 
Positivitet, glæde, begejstring, empati og rummelighed.

Bramming Taekwondo Klub er medlem af Sim Uu Taekwondo.

Sim Uu Taekwondo er en interesseforening, som er knyttet til tidligere landstræner Sabumnim Ko Tae Jeong 9 Dan. 
Foreningen afholder instruktørkurser, stævner, lejre, dangradueringer, samlinger, teknisk udvikling og en lang række andre arrangementer.